* pubertet og androgener: Under puberteten begynder testiklerne at producere mere testosteron. Denne stigning i androgener forårsager mange fysiske ændringer, herunder udvikling af kropshår.
* dihydrotestosteron (DHT): Testosteron omdannes til en anden androgen kaldet dihydrotestosteron (DHT) i nogle væv, inklusive huden. DHT er endnu mere potent end testosteron til at stimulere hårvækst i områder som brystet, ansigtet (skæg) og skamområde.
* Hårfollikelfølsomhed: Hårsækker i visse områder af kroppen er genetisk mere følsomme over for androgener som DHT. Denne følsomhed bestemmer, hvor hårvækst opstår. Brystet er et område, hvor follikler typisk er følsomme over for DHT.
* genetik: Mængden, mønsteret og tidspunktet for brysthårvækst er stærkt påvirket af genetik. Hvis en drengs far og/eller bedstefedre havde fremtrædende brysthår, er det mere sandsynligt, at han udvikler det. Etnicitet spiller også en rolle, hvor nogle etniske grupper har tendens til at have mere brysthår end andre.
* evolutionære teorier (mindre sikre): Der er nogle evolutionære teorier om, hvorfor brysthår måske har udviklet sig:
* signalering af modenhed og fertilitet: Brysthår kan være et visuelt signal om seksuel modenhed og reproduktiv egnethed til potentielle kammerater.
* Beskyttelse: I teorien kan et tykt lag med brysthår have givet en vis isolering eller beskyttelse mod elementerne eller mindre skader.
* feromonretention: Hår kan fælde og frigive feromoner, der potentielt spiller en rolle i at tiltrække kammerater. Imidlertid er disse evolutionære forklaringer mere spekulative og mindre understøttet af stærke beviser.
I resuméet er brysthår hos drenge et resultat af, at hormonelle ændringer under puberteten (specifikt påvirkningen af androgener som testosteron og DHT), der virker på hårsækker, der genetisk er disponeret for at være følsomme over for disse hormoner. Genetik spiller en vigtig rolle i bestemmelsen af omfanget og mønsteret for hårvækst.