1. Sundhedsundersøgelser
* Definition: En sundhedsundersøgelse er en systematisk måde at indsamle data om en befolknings sundhed og velvære. Disse data kan bruges til at forstå sundhedstendenser, identificere risikofaktorer, evaluere sundhedsprogrammer og informere folkesundhedspolitikken.
* Nøglefunktioner:
* prøveudtagning: Undersøgelser involverer normalt valg af en repræsentativ prøve af målpopulationen i stedet for at undersøge alle. Dette er mere effektivt og omkostningseffektivt.
* Spørgeskemaer: Kernen i en undersøgelse er et struktureret spørgeskema, der kan administreres på forskellige måder (f.eks. Personlige interviews, telefoninterviews, online undersøgelser, mailundersøgelser).
* Dataanalyse: De indsamlede data analyseres statistisk for at identificere mønstre, foreninger og forekomst af sundhedsmæssige forhold og adfærd.
* Typer af sundhedsundersøgelser:
* Nationale undersøgelser: Store undersøgelser udført af regeringsorganer (f.eks. National Health Interview Survey (NHIS), National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) i USA).
* regionale/statslige undersøgelser: Undersøgelser fokuserede på specifikke geografiske områder.
* målrettede undersøgelser: Undersøgelser rettet mod specifikke befolkninger (f.eks. Seniorer, børn, gravide kvinder, mennesker med diabetes).
* langsgående undersøgelser: Undersøgelser, der følger de samme personer over tid for at spore ændringer i deres helbred.
* Eksempler på information indsamlet:
* Demografi (alder, sex, etnicitet, indkomst, uddannelse)
* Sundhedsstatus (kroniske tilstande, selvrapporteret sundhed, handicap)
* Sundhedsadfærd (rygning, kost, fysisk aktivitet, alkoholforbrug)
* Sundhedsadgang og udnyttelse (forsikringsdækning, lægebesøg, indlæggelser)
* Mental sundhed og velvære
* Miljøeksponeringer
2. Samfundsundersøgelser
* Definition: En samfundsundersøgelse er et forskningsprojekt, der fokuserer på sundhed og velvære for et specifikt samfund eller geografisk område. Det går ud over blot at indsamle data; Det involverer ofte en dybdegående undersøgelse af de sociale, økonomiske, miljømæssige og adfærdsmæssige faktorer, der påvirker sundheden i dette samfund.
* Nøglefunktioner:
* Fællesskabets fokus: Samfundet er analyseenheden. Undersøgelsen sigter mod at forstå de sundhedsmæssige problemer, der er mest relevante for det pågældende samfund.
* blandede metoder: Fællesskabsundersøgelser bruger ofte en kombination af kvantitative (f.eks. Undersøgelser, statistisk analyse) og kvalitative (f.eks. Interviews, fokusgrupper, etnografiske observation) metoder.
* samfundsengagement: Succesrige samfundsundersøgelser involverer aktiv deltagelse fra medlemmer af samfundet i alle faser af forskningsprocessen (planlægning, dataindsamling, analyse, formidling). Dette sikrer, at forskningen er relevant og imødekommer samfundets behov.
* Interventionspotentiale: Fællesskabsundersøgelser sigter ofte på at identificere muligheder for intervention og udvikle programmer til forbedring af sundhedsresultaterne.
* Eksempler på samfundsundersøgelser:
* En undersøgelse, der undersøger de høje astma-astma i et lavindkomstby i byområdet.
* En undersøgelse, der undersøger virkningen af en ny samfundshave på spisevanerne og fysiske aktivitetsniveauer for beboerne.
* En undersøgelse, der undersøger de sociale og miljømæssige faktorer, der bidrager til forskelle i kræftrater mellem forskellige etniske grupper i en by.
3. Screeningstest
* Definition: En screeningstest er en medicinsk test, der bruges til at opdage potentielle sundhedsforstyrrelser eller sygdomme hos mennesker, der *ikke har nogen symptomer på sygdommen *. Formålet med screening er tidlig påvisning, hvilket kan føre til tidligere behandling og bedre resultater.
* Nøglefunktioner:
* asymptomatiske individer: Screening udføres på personer, der forekommer sunde.
* Tidlig detektion: Målet er at identificere sygdom på et tidligt, mere behandlingsbart stadium.
* ikke diagnostisk: En positiv screeningstest betyder ikke nødvendigvis, at personen har sygdommen. Det indikerer behovet for yderligere diagnostisk test for at bekræfte diagnosen.
* Befolkningsbaseret: Screeningsprogrammer er ofte målrettet mod specifikke populationer, der er i fare for visse sygdomme.
* Eksempler på screeningstest:
* Mammogrammer til screening af brystkræft
* PAP -test for screening af livmoderhalskræft
* Kolonoskopier til screening af kolorektal kræft
* PSA -blodprøver til screening af prostatacancer
* Blodtrykskontrol for screening af hypertension
* Blodglukosetest til screening af diabetes
* Nyfødt screening for genetiske lidelser
hvordan de forholder sig til hinanden:
* Sundhedsundersøgelser kan identificere behovet for screeningsprogrammer: Undersøgelser kan afsløre høje satser på visse risikofaktorer (f.eks. Rygning, fedme) eller sygdomme i en population, som kan retfærdiggøre implementeringen af screeningsprogrammer.
* samfundsundersøgelser kan informere designet og implementeringen af screeningsprogrammer: Ved at forstå de specifikke behov og barrierer for adgang til sundhedsydelser inden for et samfund, kan forskere designe screeningsprogrammer, der er kulturelt passende og mere tilbøjelige til at få succes. For eksempel kan en samfundsundersøgelse muligvis afsløre, at beboerne mangler transport til screeningsfaciliteter, eller at de mistroer sundhedsvæsenet.
* screeningstestdata kan indarbejdes i sundhedsundersøgelser og samfundsundersøgelser: Resultaterne af screeningsprogrammer kan bruges som datapunkter i sundhedsundersøgelser og samfundsundersøgelser for at spore forekomsten af sygdom, vurdere effektiviteten af interventioner og identificere forskelle i sundhedsadgang og resultater.
* Sundhedsundersøgelser kan vurdere anvendelsen af screeningstest: Sundhedsundersøgelser spørger ofte om, hvorvidt enkeltpersoner har modtaget anbefalede screeningstest, hvilket giver forskere mulighed for at spore screeningshastigheder og identificere populationer, der ikke bliver tilstrækkeligt screenet. Disse oplysninger kan bruges til at forbedre screeningsopholdsindsatsen.
Kortfattet:
Sundhedsundersøgelser, samfundsundersøgelser og screeningstest er alle vigtige værktøjer til forbedring af folkesundheden. Sundhedsundersøgelser giver brede data om befolkningssundhed, samfundsundersøgelser giver en dybdegående forståelse af sundhedsmæssige problemer inden for specifikke samfund, og screeningstest muliggør tidlig påvisning og behandling af sygdom. De bruges ofte i kombination til at identificere sundhedsbehov, udvikle og implementere interventioner og evaluere deres effektivitet. Fællesskabsundersøgelser vil ofte inkorporere sundhedsundersøgelser og screeningsprogrammer i dets forskningsdesign.